| METROXPRESS: Streetbasket i kongeligt spotlight |
| Wednesday, 05 November 2008 00:00 | |
|
MetroXpress fulgte i hælene på chefen for et populært ghettosportsprojekt til uddelingen af årets integrationspriser Af LARS O. ANDERSEN - This e-mail address is being protected from spambots, you need JavaScript enabled to view it INTEGRATION. Kan en rund basketbold trække unge ud af ghettoerne, få dem til ikke at trække pistolen og i stedet for trække en bedre fremtid? Det spørgsmål stillede 30- årige Simon Prahm sig selv for seks år siden. I dag står han foran den røde løber. Hans projekt GAM3 er nomineret til årets integrationspris, der uddeles af kronprinsesse Mary og integrationsminister Birthe Rønn Hornbech. MetroXpress møder den unge københavner uden for Cirkusbygningen. » Jeg håber meget, at vi vinder. Det ville betyde rigtig meget for, om vi kan fortsætte vores arbejde, « siger Simon Prahm. Han har et sort jakkesæt på. Indenunder lyser en hvid Tshirt op med en basketballspillende mand. Den røde løber foran Cirkusbygningen er dog ikke til Simon Prahm. De 20- 30 mennesker, der har taget opstilling foran Cirkusbygningen med digitalkameraer, er heller ikke kommet for at se ham. Kronprinsesse Mary ankommer i en sort bil og stiger ud. » Kig herover, Mary, « råber en af de fotografer, der har taget opstilling på hver deres side af den røde løber, da prinsessen går forbi dem. Simon Prahm går ind i den store sal og sætter sig til rette. Smilet er stort, på trods af at han har været tidligt oppe. Klokken halv syv. Først skulle han interviewes i ' Go' morgen Danmark' på TV 2. Men selv ikke denne dag har været uden arbejde for projektet GAM3. » Vi kan få fat i nogle børn og unge, som almindelige foreninger og sportsklubber har svært ved at nå. Nogle nydanske familier ser nemlig på sport som en slags tidsfordriv mere end motion og socialt mødested. Derfor bringer vi sporten ud til dem - til deres kvarter. Her får de unge anerkendelse gennem sporten, i stedet for at de får anerkendelsen gennem miljøer, der vokser ud af kriminalitet og bander. « » Det er frustrerende at sidde og vente på afgørelsen uden at kunne gøre noget. I en basketballkamp kan man selv gå ind og forsøge at gøre en forskel. Men det er vildt fedt nu, hvor vi har vundet, « siger han og fortsætter: » Det er dejligt med anerkendelse. Det er en blå stempling af vores projekt. Nu vil det forhåbentlig betyde, at vi får nemmere ved at tiltrække sponserer og frivillige. « Chefen for GAM3 mener dog ikke, at prisen har den store betydning for de mange unge, der er i projektet. » Jeg tror faktisk ikke, at det er noget, som betyder noget for dem. Jeg ved ikke engang, om de finder ud af, at vi har fået prisen. Men det er heller ikke vigtigt. Det, der betyder noget for dem, er, om vi stadig kan komme ud til deres boligområder, give dem nogle supergode trænere og hjælpe dem med at få nye venner. « |











