|
Den høje kriminalitetsrisiko for etniske minoritetsdrenge i socialt udsatte boligområder er et emne, der ligger mange på sinde. Men hvordan skaber man positive og kriminalitetsforebyggende rum for denne gruppe unge? Det er et af spørgsmålene, der har motiveret et nyt speciale.
Af JSK Ideen bag GAM3’s streetbasket, som er basketball spillet 3 mod 3 på kun en enkelt kurv, er at lave et cool project for de unge på gaden, som kan være med til at styrke deres selvværd.
Deltagelse i idrætsforeningslivet kan spille en vigtig rolle, fordi det netop kan være en platform for social integration. Derfor har Julie Christine Cold og Katrine Stenild Petersen lavet et kvalitativt studie af integrations- og streetbasketprojektet GAM3, som udtales som det engelske game. Integration på gadeplan
Projektet tilbyder for femte år i træk træning i streetbasket for unge drenge og piger i udvalgte ghettoområder i Danmark herunder blandt andet Mjølnerparken, Gellerupparken og Vollsmose.
Træningen foregår til rytmerne af reggae og hiphopmusik, for GAM3 ønsker at møde de unge på deres præmisser, i deres områder og med et ungdommeligt og subkulturelt sprog. De streetkulturelle elementer er netop en af grundene til, at de unge gider deltage i GAM3, fordi de synes, det er cool.
Derudover oplever de unge, at der er en anerkendende kultur i GAM3 – man behøver således ikke opnå de store sportslige resultater, man får også ros for at gøre et forsøg.
De unge får kun anerkendelse ved at foretage lovlige streetkulturelle handlinger i GAM3, fx ved at score mål, rappe eller lave seje moves på banen. Ikke ved at bruge streetkulturen ulovligt – som ved at lave graffiti eller gå med kniv. Ingen fodformet pædagogik
Specialets kvalitative interview viser, at de oplevelser, de unge får i GAM3, udelukkende er positive. Både trænerne og spillerne medvirker til at overholde de regler, der er for spillet og samværet på banen.
Hermed formår GAM3 ifølge Julie Christine Cold og Katrine Stenild Petersen at opdrage de unge ud fra en pædagogik, der hverken opleves ’fodformet’ eller ’kommunal’ af de unge. Interviewundersøgelsen peger også på, at de unge GAM3-medlemmer har et stærkt ønske om at få en uddannelse og et arbejde, og de interviewede unge er alle klar over, at en plettet straffeattest ødelægger deres fremtidsmuligheder.
Netop af den grund har en 16-årig dreng fra Helsingør lavet en aftale med sine venner om at holde sig ude af kriminalitet for, som han siger, at undgå en ’lorte-fremtid’. At holde sig væk fra kriminalitet opfatter han som grobund for at opnå anerkendelse i samfundet og hermed skue mod en lys fremtid med et godt job i en bank.
De unge drenge vil gerne væk fra den udsathed, som præger deres hverdag. De ønsker at blive opfattet som ganske almindelige unge, der er moralsk tilregnelige, og som har gode muligheder for at få en uddannelse og et arbejde.
GAM3 giver selvværd
Specialet afsluttes med en række konkrete forslag til forbedringer af integrationsindsatsen
over for udsatte unge. Konklusionen på undersøgelsen blandt GAM3-medlemmerne er, at det først og fremmest er vigtigt, at integrationstiltag møder de unge, hvor de er.
Ved at tage udgangspunkt i de unges egne forståelser af, hvad der er cool, er det nemmere at opmuntre dem til at deltage i eksempelvis sportslige aktiviteter. En af fordelene ved GAM3 er netop, at det promoverer sig som en del af streetkulturen. En anden fordel er, at selve træningen foregår i de udsatte boligområder, hvilket er en af årsagerne til, at de unge møder op til træning. GAM3 foregår simpelthen lige uden for deres hoveddør.
Desuden medfører dette, at risikoen for, at de streetkulturelle aktiviteter bliver mainstream, er forholdsvis lille. Dermed risikerer GAM3 ikke at miste sin coolness. Derudover har GAM3 den fordel, at de unge kan lide at deltage, og at de får styrket deres selvværd ved at få ros – først og fremmest af trænerne, men også af andre medspillere.
Det er vigtigt, at trænerne værner om deres coolness, som er en forudsætning for, at de unge tager rosen seriøst. Ydermere er det en styrke, at nogle af GAM3s trænere selv kommer fra udsatte boligområder, idet det forstærker tillidsforholdet mellem dem og de unge.
Desuden er det en fordel, at trænerne fremtræder som gode eksempler med uddannelse og arbejde, eftersom de er forbilleder for de unge.
Et cool projekt
For at virke kriminalitetsforebyggende er det hensigtsmæssigt, at aktiviteter som streetbasket forløber over lang tid. Den tid, som de unge bruger på at spille basket samt øve ’svedige moves’, fratages den tid, hvor de kunne hænge ud og dermed have risiko for at begå kriminalitet.
Derfor er det en fordel at tilbyde idrætsaktiviteter til de unge flere gange om ugen og både sommer og vinter. Ligeledes kunne unge fra forskellige udsatte boligområder via sportsbegivenheder møde hinanden på en positiv måde. Dette ville aktivere de unge yderligere og mildne nogle af de spændinger, som findes mellem nogle af de udsatte boligområder – fx mellem Høje-Taastrup og Albertslund.
Det er endvidere hensigtsmæssigt at kombinere forskellige fritidsaktiviteter. GAM3 vækker mange unges interesse, men nogle af dem, der møder op, er under 12 år, hvilket er den nedre alders-grænse for at deltage i GAM3. Andre unge tør tilsyneladende ikke deltage, eller også vil de hellere spille fodbold eller andet. Derfor er basketaktiviteter ikke hele svaret på at få udsatte unge væk fra kriminalitet.
Men GAM3s styrke er, ifølge forfatterne, at det tiltrækker mange unges opmærksomhed. Dette kan med fordel udnyttes ved – eventuelt i samarbejde med SSPmedarbejdere fra lokalområderne – at tilbyde andre aktiviteter til de unge, som ikke kan deltage i GAM3.
For de kriminelle unge kunne et alternativ alternativ
fx være et rap-projekt. De unge ved godt, at sådanne aktiviteter ikke tilbydes for deres brune øjnes skyld, men for at mindske kriminaliteten i området.
Specialets overordnede konklusion er dog, at så længe de unge opfatter indsatsen som cool, og så længe indsatsen får de unge til at deltage, er det ikke nødvendigt at skjule eller kamuflere, at kriminalitetsforebyggelse er en del af formålet med aktiviteterne. Se artiklen som pdf (.pdf, 244kb)
|
