GAM3

En basketball, der rammer nettet, kan give unge den anerkendelse, de ellers skulle finde på gaden

GAM3 (udtales 'game') begynder sin turné rundt i landet i dag og fortsætter til den 25. juni. Her vil der både være basketturneringer, dj's og live-koncerter med lokale hiphop-musikere.

Resten af året er der ugentlig træning rundt omkring i landets hårdest belastede boligområder. Ud over basketball er der også træning i breakdance.

»Hvis jeg skal skyde med venstre hånd, hvad er det så, mit venstre ben skal?« råber basketballtræner David Jatta ud over flokken af teenagere, der står spredt på den asfalterede boldbane.

»Med op!« lyder det med militær præcision og spredte smil.

»Ja, der skal være en elastik fra albue til knæ, når I hopper,« forklarer den dansk-gambianske træner.

Hans stemme runger mellem boligblokkene, kun afbrudt af enkelte knallertbøller, der giver den gas ude på vejen ved siden af.

I dag er de ikke så mange, som de plejer, forklarer David Jatta og kigger ud over de otte fremmødte piger og drenge, der tæller fire hvide ansigter og fire brune. Alle med lidt sved på panden.

Det er integrationsprojektet GAM3 (udtales game), der står bag træningen i boligkvarteret Kærene i Rødovre lidt uden for København. Her prøver man at give unge fra Danmarks hårdt belastede boligområder en vej ind i sportskluberne ved i første omgang at bringe sporten ud til dem.

»Gaden er et sted, hvor vi alle kommer. Derfor er det også et godt sted at møde de unge med en aktivitet, hvor de ikke bliver gjort til ofre,« siger GAM3 's direktør, Simon Prahm.

Han tilføjer, at GAM3 ikke repræsenteres af socialpædagoger som mange andre projekter, men derimod af dygtige, seriøse basketball-trænere, der ofte selv er vokset op i de belastede områder.

Og det gør det lettere for de unge bare at møde op.

Vej til anerkendelse
Men selv om træningen er seriøs, bliver den aldrig så seriøs, at der ikke er plads til alle. For mange af deltagerne er helt utrænede, og David Jatta deler lige dele kærlig skældud og ros ud til de otte teenagere, mens de løber rundt på banen.

For træningen kan også være en vej til en anerkendelse, som teenagerne ikke får andre steder.

»De unge oplever at blive anerkendt. Og det kan godt være med til at trække dem væk fra kriminaliteten og den anerkendelse, de måske ellers havde søgt der,« siger Simon Prahm.

Det er næstformanden for det landsdækkende SSP-samråd, Martin Bannow, er enig i:

»De unge, der mangler noget derhjemme, de spejler sig ofte i andre på gaden. Så hvis man kan skabe nogle gode relationer der, er det rigtig godt,« siger han.

En af de unge, der er kommet på boldbanen på Nørrekær i Rødovre et par år, er 16-årige Yunus Okutan. Han er tyrkisk kurder og har boet i Kærene hele sit liv. For to år siden var området meget præget af kriminalitet og Yunus 'lavede også rigtig meget', som han siger.

»Men så blev jeg taget for noget jeg ikke havde gjort, og så stoppede jeg,« fortæller han.

Samtidig begyndte han til den ugentlige træning i boligkvarteret for at have noget at lave.

Også aftenens træner, Davis Jatta, er selv vokset op i et belastet område.

»Derfor ved jeg også, hvor fedt det er, at der kommer nogen og sætter gang i nogle aktiviteter, så der er noget at give sig til,« siger han og tilføjer med et blik rundt på de gråhvide boligblokke:

»De her børn er jo ligesom alle andre børn. De bor bare et lidt mindre fedt sted.«

Læs artiklen som .pdf her (.pdf 5.6 MB)