| SØNDERBORG UGEAVIS: Streetbasket-projekt skudt i gang |
| Wednesday, 06 May 2009 10:49 | |
|
SØNDERBORG: Det er 8. år i træk, at det prisbelønnede idræts- og integrationsprojekt GAM3 gør asfalten i nogle af Danmarks mest udsatte boligområder til et uformelt mødested for byens børn og unge mellem 12 og 18 år. Og denne gang bliver der også spillet på Søgræsvej. Alle er velkomne, for målet med GAM3 Zones er at fremme integrationen og nedbryde grænser på tværs af hudfarve, social baggrund og religion. Det positive fællesskab omkring bolden styrker samtidigt de unges selvtillid og troen på, at de også på egen hånd kan nå langt i livet. - GAM3 kan noget, de traditionelle idrætsforeninger ikke kan, blandt andet tiltrække de unge med indvandrerbaggrund, som normalt aldrig ville sætte fod i den lokale idrætsforening. Det samme gælder etniske unge danskere, som ikke længere har lyst til at være medlem af den etablerede klub, men i stedet foretrækker spontan idræt og derfor tiltrækkes af den voksende street-kultur. Og alle kan pludselig være med, når sporten er tilgængelig lige uden for de unges egen hoveddør, siger Simon Prahm. Aktiviteterne på i Søgræsvej er lokalt medfinansieret af og gennemføres i samarbejde med Sønderborg Kommune og Sundhed og Trivsel i boligområdet Sønderborg Andelsboligforening. Billedtekst: 15 unge var klar til at indtage banen på Søgræsvej. Fotos: Kim HolmFrem til 31. august bliver Søgræsvej i Sønderborg to gange om ugen forvandlet til en GAM3 Zone med streetbasketball for alle. |











