| JV.DK: Streetbasket trækker unge til |
| Saturday, 22 August 2009 09:23 | |
|
6400 søgræsvej: Det er et sjovt spil, jeg kender mange af dem, der kommer her, og så er det bare cool med street-kulturen. 13-årige Mads Wonsild svarer på, hvad der har fået ham til at melde sig ind i GAM3 streetbasket-projektet »6400 Søgræsvej«. Her spiller han med blandt andre Homeir fra Afghanistan, Shaiprim fra Albanien og Seda fra Armenien. Siden projektet begyndte i det sociale boligbyggeri i maj har 66 børn og unge fra 12 til 18 år meldt sig ind. Dermed er zonen allerede første år blevet den største nogensinde foran GAM3 -zoner i København, Århus og Odense. For 50 kr. får de en bold og en T-shirt, og de får træning på banen bag boligblokkene to gange om ugen fra kl. 17-18.30. Tit bliver det noget senere, inden de går hjem. Søgræsvej stiller mindst tre hold a fire spillere, og endnu flere er med som heppekor. Tilslutningen i Sønderborg skyldes ikke mindst træneren, coach Velizar Stefanov, der studerer i Sønderborg, men stammer fra Bulgarien, hvor basketball, ligesom i andre østlande, er rigtig stort. -Tal dog dansk til os, så vi kan forstå dig, driller børnene, som selv taler fremmede sprog derhjemme. Bjørn Noltensmeier er frivillig leder af projektet, der er støttet af kommunen og Integrationsministeriet: - Jeg var selv med i Amager Totalteater som barn, og det betød meget for mig at være en del af en større gruppe. Det vil jeg gerne give videre. |











