GAM3

Sponsors

GAM3 PlayMakers

BERLINGSKE TIDENDE: Galla og gadebasket i det olympiske cirkus
Friday, 02 October 2009 10:32

Den olympiske karavane tog en rundtur i den københavnske manege på andendagen i Kongeriget. Dronningen bød statsoverhoveder og -underhoveder på grillet tun, mens en gruppe gadedrenge bare glædede sig over, at et par basketstjerner kom forbi. I dag kulminerer det . I dag kommer Obama.

Af Nikolaj Rytgaard

Dækkene brumler mod brostenen på Amalienborg Slotsplads.Endnu en VIP er på vej. Et kollektivt sus går igennem de 200 tilskuere. Hvem er det ? Er det Michelle? Nej. Det er bare Per Stig Møller.

Sådan foregår den følelsesmæssige rutsjebanetur for de 200 fremmødte foran Amalienborg fra klokken 12 til 13. Op på tåspidserne, når den tunge bildør går op. Ned på fodsålerne, når døren går i . To gange når kiggeriet klimaks: »Oprah! Oprah! Oprah kommer,« udbryder en fotograf, da USAs ambassadebil gør stop. Ud træder ambasøsen og talkshow-ikonet, der rygcrawler i blitzlyset.

Ved andet højdepunkt tromler et Hummer-lignende køretøj ind på slotspladsen med blå-røde blink. Nu kommer hun. Nu kommer Michelle Obama. Hun vinker med sit brede præsidentfrue-smil til trommehvirvler og fløjtefanfarer. Dronningen giver hånd, og de chit-chatter på den røde løber.Klokken 13 ankommer spanske kong Juan Carlos som sidste gæst. Dørenen lukkes. Tunen bliver serveret. Kendiskaravenen kan holde hvil.

Kendisser trumfer IOC
Den Internationale Olympiske Komité og hele dens følge holder andendag i Kongeriget Danmark. Fire byer kæmper om den milliardevent, man kalder De Olympiske Lege, og i Bella Centret bliver det i morgen afgjort, hvem der vinder. Skal den olympiske fakkel anno 2016 sendes til Madrid? Til Tokyo? Til Rio De Janeiro? Eller til Obama og Oprahs eget Chicago?

For mange af de fremmødte på Amalienborg Slotsplads gør det i dag ingen forskel. De kom for at se gardernes vagtskifte, men fik superstjernestøv drysset hen over eftermiddagen. Hvem tænker så på OL?

Som den hollandske studerende Rick van der Linden på 22 udtrykker det : »Det handler meget om, hvad Michelle Obama havde på, og hvad Oprah har lavet i dag. OL bliver en biting ved siden af det .«.

Har I hørt om OL? Jooeh
Ved Skuespilhuset ved Københavns Havn tager en flok karseklippede basketdrenge heller ikke al OL-postyret så tungt. Her er det kun bassen, der dunker tungt, og tøjet, der hænger tungt, til den gadebasketturnering, som integrations-og idrætsprojektet Gam3 har arrangeret.

Skeptiske, undrende blikke fra drengene svarer på spørgsmålet om, hvad de siger til, at OL er i byen.

Jooeh, de har hørt om det , men det er også kun, fordi to tidligere NBA-stjerner, David Robinson og Dikombe Mutombo, fra Chicagos OL delegation om lidt kommer over og spiller med.

Manden bag dagens turnering synes, OL virker lidt fjernt. Også selvom alle pingerne om bare en lille times tid skal til storslået olympisk åbningsceremoni i Operaen lige ovre på den anden side af vandet.

»Uanset hvilken by, der vinder, håber jeg, at man vil huske at give noget tilbage til gaden. At man ikke bare bygger gigantanlæg og tænker profit, men at man gøder jorden for de kommende atleter -også dem der ikke ender oppe på en sejrsskammel med en medalje om halsen,« siger Simon Prahm, medgrundlægger af Gam3.

Den lille times tid efter, ovre på den anden side af vandet, bliver gallakjoler og jakkesæt genet igennem Holmens forsvarsanlæg -langs snørklede veje og gennem en hal, der i dag ligner en lufthavnsterminal med de midlertidigt opsatte metaldetektorer og taskescannere.

Flotte ser de ud, gallafolket. Per Stig Møller, Oprah, fru Obama, Dronningen. Alle er der. Selv Knippelsbro knejser andægtigt, da den sejlende restaurant Saga Queen klædt i rød-hvide OL-bannere sejler igennem Københavns kanaler, ned mod Operaen, ned mod den olympiske karavane. I dag kører følget videre med en ny hest og med fornyet hast. I dag kommer Obama.

Billedtekst: Basketballstjernen Dikombe Mutombo fra Chicagos OL-delegation giver prøver på sine færdigheder. Foto: Uffe Weng

 Læs artiklen som . jpg her (.jpg 528 KB)