GAM3

Sponsors

GAM3 PlayMakers

Folkebladet Glostrup - Brøndby - Vallensbæk: Gadeidræt skal fortsat hjælpe unge i Brøndby
Thursday, 26 May 2011 17:41

Sammenhold, integration, sundhedsfremme og medbestemmelse er nøgleordene i foreningen GAM3's strategi. 

Af Anne Andersen

Brøndbys unge kan igen i år se frem til, at deres bydel vil lægge gader og stræder til aktiviteter som Street Basket og Street Dance, når områder igen bliver såkaldt GAM3 Zone. Med indgangen af maj kan alle unge mellem 10 og 18 år være med til træningerne, som foregår under ledelse af uddannede trænere og frivillige kræfter.

Udover at give de unge mulighed for at opnå personlige sejre, er det formålet at skabe grobund for solidt engagement. I den forbindelse tilbyder GAM3 at uddanne de unge som gadeidrætsinstruktører.

- Der ligger et enormt potentiale i at inspirere de unge til at blive fysisk aktive og danne nye, sunde fællesskaber på gadeplan.  Men i høj grad også i at motivere dem til at tage ansvar ved for eksempel at blive trænere i deres eget boligområde, siger direktør og medstifter af GAM3, Simon Prahm, der efter de første sæsoner kan se, at deltagerne er vokset med det ansvar de har fået.

- Derfor vil vi give unge i hele landet samme muligheder. I sidste ende gavner det både dem selv og hele lokalområdet, siger han.

Brøndby N har været med siden 2008. Fra den 1. maj er streetbasketbanerne ved Fælleshuset Nordlys på  Brøndby Nordvej 211 igen udnævnt til GAM3 Zone med fast træning alle mandage og onsdage klokken 17 – 18:30. Hver tirsdag fra kl. 17-18 lægger Fælleshuset Nordlys gulve til Street Dance.

Aktiviteterne i Brøndby Nord er lokalt medfinansieret af og gennemføres i samarbejde med Brøndby Boligselskab og Fælleshuset Nordlys.

Det er tiende år i træk, at GAM3 tilbyder gade- idræt og kultur i mange af landets udsatte boligområder. Hvert år har aktiviteterne tiltrukket flere unge, og det er blevet dokumenteret, at aktiviteterne medvirker til at skabe positive forandringer i boligområderne. I 2011 vil GAM3 have 18 Zoner fordelt over hele landet.

Læs artiklen som pdf her (.pdf 768 KB)