GAM3

Københavns Kommune har afsat mere end 30 millioner kroner til at fremme blandt andet gadefodbold og streetbasket i hovedstaden. Brugerne jubler, men kommunen har været for længe om at få øje på behovet, mener ekspert.

Af JANUS FLACHS MADSEN

Med andre storbyer som forbillede skal København være mere street. Københavns Kommune har i sit budget for næste år lagt op til at give mere end 30 millioner kroner til projekter, der skal fremme gadekulturen i hovedstaden.

På Enghavevej vil StreetMekka blive opført. Et nyt kulturhus, hvor der skal danses, scratches og spilles streetbasket året rundt. Samtidig vil der blive anlagt små oplyste baner til gadefodbold seks forskellige steder i byen, på blandt andet Vesterbro, Islands Brygge og i Stefansgade på Nørrebro. Og bag ved Mjølnerparken på Ydre Nørrebro kommer der en helt ny aktivitetspark med masser af muligheder for at dyrke gadekulturen.

Simon Strange (S) er en af de politikere, der har presset på for at få penge til gadekulturen på budgettet for 2008.

»Det er meget vigtigt, at vi får mere gadekultur i København. Det handler både om borgernes sundhed, fordi der er mange, der ikke gider være i klubberne mere, og også om at give København noget liv og dynamik«, siger han.

Men kan man overhovedet kalde det gadekultur, når Københavns Kommune står bag? Ja, mener politikerne.

»Vi har lagt stor vægt på, at det ikke er kommunen, der skal bestemme, hvordan man hjælper gadekulturen bedst. Vi giver blot penge til nogle projekter, der er skabt af de unge og dem, der arbejder med gadekulturen til dagligt«, påpeger Simon Strange.

Milliontilskuddet bliver modtaget positivt, men det er også på høje tid, at Københavns Kommune støtter den alternative idræt. Det mener Rene Kural, der som leder af Center for Idræt og arkitektur under Arkitektskolen har et indgående kendskab til idræt og gadekultur i København.

»Jeg synes ikke, at kommunen har været god nok til at fremme gadekulturen i København. Den har ikke været bevidst om, at mange unge ikke længere gider at dyrke idræt i klubberne, fordi de føler, at de ikke passer ind i den klassiske foreningskultur«, siger Rene Kural.

På flere punkter er København bagud, når det gælder gadekultur.

I Stockholm har borgerne Fryshuset, et kæmpe kulturhus i et tidligere fryselager, som siden 1984 har huset fodboldbaner, en skatepark, rum til skabelse af kunst og musik og en hal til streetbasket. Kulturhuset i den svenske hovedstad har mere end 30.000 brugere om måneden.

I Barcelona har det offentlige gjort en særlig indsats for at fremme gadekulturen, og byen har derfor fået en unik status blandt verdens skatere. Det har fået det københavnske skatermiljø til at drømme om de forhold, man har i den catalanske hovedstad.

Gaden som forening
Simon Prahm arrangerer gennem gadeprojektet GAM3 streetbasket-turneringer i hele landet. Og han kan se, at aktiviteterne på gaden får fat i andre grupper, end den klassiske foreningskultur gør.

»Jeg synes, at gadekultur er med til at give noget liv og dynamik i byen. Det bringer også byens borgere i kontakt med hinanden, fordi gaden er det eneste sted, vi kan mødes på tværs af alder, arbejdsplads og de kvarterer, vi bor i«, siger Simon Prahm.

En af dem, der i lang tid har efterlyst mere gadekultur i København, er 20-årige Khuram Bashir. Han spiller selv basket, men gider ikke gøre det i en klub.

»Det er sjovere og mere frit at spille på gaden. Man kan lige sende en sms til vennerne, og så har man pludselig en kamp. Vejret i Danmark sætter bare sine begrænsninger, så det er dejligt, at der sker noget, så vi kan dyrke gadekulturen året rundt«, siger Khuram.

Gadedrenge og -piger, der glæder sig til at kunne dyrke deres sport om vinteren, må dog styre sig lidt endnu. StreetMekka , hvor man skal kunne dyrke gadekultur indendørs, forventes først klar til brug i januar 2009.