GAM3

Sponsors

GAM3 PlayMakers

VOLLSMOSE AVISEN: Baggy pants og bouncence rytmer i Vollsmose
Monday, 02 July 2007 00:00

Det handler lidt om integration, men meget mere om basketball, hip hop og et fedt fællesskab. StreetGAM3 lagde den 5. juni vejen forbi Vollsmose og leverede en dag for de unge i gade-kulturens navn.

Af TENNA HJORTNÆS PETERSEN

Med et koncentreret blik skiftevis mod kurven, bolden og de skuende venner skruer Niklas bolden bagom ryggen, dribler den under de korte ben og sigter mod kurven - den ryger i, og det koncentrede blik bliver skiftet ud med et stolt øjekast.

Vennerne nikker anerkendende og griber alle efter bolden - de kan da også lave en dobbeltskrue under benene.

Solide hip hop rytmer, basketball og breakdancemoves havde den 5. juni indtaget Idrætslegepladsen i Vollsmose. Organisationen GAM3 var på deres landsturne nået til Odense med deres event: StreetGAM3. Med sig havde de taget amerikanske NBA-spillere, hurtigrappere, graffitikunstnere og garvede streetdancere.

Idag skulle de baggy pants og bouncence rytmer fylde basketbanerne på Idrætslegepladsen i Vollsmose. Mens der blev holdt grundlovstaler rundt omkring i byens andre parker, var det gadekulturen, der blev hyldet her.

Streetkultur og integration
GAM3 er et projekt, der siden 2002 har forsøgt at kombinere streetkulturen med den lidt mere abstrakte størrelse: integration. I de sidste fire år har projektet haft basketball-træning i Vollsmose to gange om ugen i sommerperioden.

- Vi gør det anerledes end ungdomsklubberne ved at tage udgangspunkt i de unges kultur og i øjenhøjde med de unge, siger Anders Lindegaard.

Han er medstifter af projektet. GAM3 er et alternativ til de traditionelle sportsklubber, som kan være svære at forholde sig til, hvis man har en anden kulturel baggrund end etnisk dansk.

Undersøgelser viser også, at der er langt mellem indvandrere på medlemslisterne i sportsklubber og foreninger. Men Anders Lindegaard understreger, at de ser sig selv som et springbræt mellem nydanskere og foreningslivet:

- Vi opmuntrer de unge til at opsøge foreningslivet og vores organisation er et godt sted at starte, siger han.

- Odense er et af de steder hvor det går godt, siger Anders Lindegaard, men understreger, at projektet generelt vinder opbakning rundt omkring i landet.

Målsætningen er at få cirka 15 unge til den ugentlige træning, og i Odense er tallet ofte oppe på over 20. Træningen finder sted på Idrætslegepladsen i Vollsmose to gange om ugen.

- Et af formålene med projektet er også at vise de unge at man kan komme langt - uden at trampe på andre, fortæller Anders Lindegaard. Derfor bliver der lægt stor vægt på, at der personer, der er tilknyttet projektet, er nogle, de unge vil lytte til.

Berømte ansigter
StreetGAM3 er et årligt tilbagevendende projekt, der i år besøger alle tyve byer, der er med i GAM3. Programmet i Vollsmose startede klokken tre, hvor der var lagt op til forskellige aktiviteter på gadeniveau som street dance, street hockey, street art og street food, der bliver lagt på grillen senere på eftermiddagen.

Og sidst men ikke mindst det primære element i hele GAM3-filosofien: basketball.

Sponsorater fra den amerikanske ambassade havde gjort det muligt at få NBA-spillerne Jamal Sampson og Carla McGhee med til Vollsmoses asfaltsbaner.

Og til dem, der var mere til den motoriske streetkultur, breakdance, var der også inspiration at hente fra det amerikanske: Isaac Barron (Havikoro) og Rosie Bichon (Urgeworks).

Desuden lagde de to albumaktuelle hiohopkunstnere: P.E.R.K.E.R.-kometen Marwan og speedrapperen U$O skiverne på disken og skabte en god street-stemning i Vollsmose som afslutning på arrangementet.

Læs artiklen som jpg s. 7 øvre (.jpg, 105kb)

Læs artiklen som jpg s. 7 nedre (.jpg, 97kb)