GAM3

Sponsors

GAM3 PlayMakers

Nye faciliteter til gadeidræt
Tuesday, 17 January 2012 15:52

Sydbyen i Næstved er blandt kun seks boligområder i landet, der får nye og bedre redskaber til gadeidræt.

GADEIDRÆT: Gode faciliteter til gadeidræt hjælper ikke kun unge til at dyrke mere mortion. Det fremmer også integrationen og samværet blandt de unge i udsatte boligområder. Det ved man i Næstved, der ligesom Herning, Horsens, Sønderborg, Brøndby og Rødovre netop er udvalgt til at få nye og bedre redskaber til gadeidræt.

Robuste, formstøbte og enkle moduler i beton og stål, der kan kombineres og farvelægges på et utal af måder og både bruges til leg, sport og til "at kigge på". Det er konceptet bag de nye gadeidrætsfaciliteter, der skal få flere unge i udsatte boligområder, som blandt andet Sydbyen og Næstved, til at røre sig mere i hverdagen.

"Da vi ved, at afstanden til nærmeste idrætsfacilitet har afgørende betydning for de unges idrætsdeltagelse, forventer vi, at anlæggene vil være med til at sætte gang i bevægelsen", lyder det fra Simon Prahm. Han er medstifter og direktør i GAM3, der siden 2002 har haft stor succes med at organisere gadeidræt blandt unge mellem 10 og 18 år, der typisk ellers ikke deltager i organiseret idræt i traditionelle foreninger.

"Ved at lade ressourcestærke unge fra de ressourcesvage boligområder stå for aktiviteterne, håber vi at kunne skabe en vedvarende græsrodseffekt", forklarer Simon Prahm og fortæller videre, at det er tanken, at GAM3 vil bruge faciliteterne til træning i Street Basket, Street Dance, Street Soccer og Street Fit i forbindelse med organisationens fire-årige "Your GAM3" program.