| JYLLANDS POSTEN: Gadekultur: New York rykker nærmere på Vesterbro |
| Monday, 16 October 2006 00:00 | |
|
Stor politisk vilje til at støtte etableringen af et såkaldt Streetmekka for hip-hop-kultur på Vesterbro Af PER BORREGAARD En voksende gruppe unges drøm om også at dyrke streetbasket i de kolde vintermåneder ser ud til at rykke nærmere. GAM3 - et socialt projekt, der kombinerer streetbasket- og hip-hop-kultur, har i en rum tid haft et godt øje til en gammel, ubrugt kommunal bygning tæt på Copenhagen Skatepark på Vesterbro i København. Får GAM3 fingre i bygningen vil de omdanne den til et Streetmekka, hvor de københavnske unge kan dyrke hip-hop og spille streetbasket. Politisk støtte På Københavns Rådhus bekræfter Simon Strange (S) fra kultur- og fritidsudvalget, at politikerne er lune på ideen. I udvalget har man siden foråret diskuteret, hvordan man kunne fremelske streetkulturen. I Lokale- og Anlægsfonden finder direktør Torben Frølich projektet »rigtig interessant.« »Det er bestemt meget spændende at kombinere streetsport og musik. Vi har ikke set noget lignende - sådan at flytte gaden i læ om vinteren,« siger Torben Frølich. »Hvis man kigger sig om i bybilledet, virker det som om rigtig mange unge har en stor lyst til at se og opføre sig New Yorker-agtigt. Så meget tyder på, at streetkulturen er voksende og noget varigt. Kulturen er hæmmet af, at vi bor på breddegrader, hvor den er svær at dyrke i otte måneder om året, så man må sige, at der eksisterer et behov,« siger Torben Frølich. Pengene mangler »Det næste skridt er at få tegnet nogle skitser af en arkitekt, hvilket vil koste i omegnen af 300.000 kr. Ritt Bjerregaard og Klaus Bondam lovede at vende tilbage med et svar på, hvorvidt kommunen kunne finde disse midler i løbet af 14 dage. Der er nu gået over tre uger, og vi venter stadig på at høre fra dem, så vi er meget spændte på om pengene kommer,« siger Simon Prahm. Billedtekst: |











