GAM3

Sof og Laban er netop vendt tilbage til Danmark efter et år som frivillige hos GAM3 i Libanon. Her har de som ’Social Coordinators’ været med til at organisere turneringer og finalestævnet. De har måske deltaget i flere møder, end de har hængt ud i Beiruts seks GAM3 Zones. Men det har alligevel givet dem mulighed for at komme tæt på de unge libanesere – foruden at forstå den virkelighed både GAM3 og andre NGO’er opererer i.

Ikke overraskende har månederne i Libanon været fyldt med oplevelser. Og med erfaringer, som har åbnet øjnene yderligere på de to unge mennesker. Gåpåmod er en af de ting, de har fået med sig hjem. Måske lidt overraskende i betragtning af, at de selv opsøgte det frivillige arbejde i det uroplagede land – og i øvrigt har planer om på et tidspunkt at vende tilbage dertil.

Vi har stillet Sof og Laban, som begge er 22 år, en række spørgsmål om deres tid i Libanon. Dem svarer de på nedenfor.  Først og fremmest var vi naturligvis interesserede i at høre, hvordan de har oplevet det at være frivillige i Libanon – og for GAM3.

“Generelt har det været meget positivt at være frivillig i Libanon. Nu har vi jo ikke været frivillige på samme måde i Danmark, så det er svært for os at sammenligne det, da vi i København mest lavede undergrundspolitik. Men vores oplevelse er, at vi blev mødt med kyshånd og virkelig blev værdsat. Allerede fra det første møde var vi velkomne og følte os vigtige i organisationen. Derfra har oplevelserne været forskellige i de forskellige organisationer. Nogle er vældig godt organiserede, andre kaotiske. Nogle følte man var effektive og andre overflødige. Der er rigtig mange NGO'er i Libanon, og landet er ikke særlig homogent, så det er svært at give et samlet billede. Der er altid noget at lave, men der er også mange organisationer, der har det meste i munden. Fra vores synsvinkel gælder det rigtig meget de europæiske og nordamerikanske organisationer, der også er besat af vesterlændinge, som bor i Libanon i et par år.  De har rigtig mange penge, som alle ender i et stort hul. Der er meget prestige i at lave selvstændige projekter, hvor der måske er større behov for, at man samler tingene og bliver mere effektive. Vi havde også en idé om at lave projekter selv, men hurtigt fandt vi ud af, at vi ikke havde nok kendskab til samfundet. Der er en del bureaukrati ved at blive en organisation, og det er heller ikke nemt, hvis man ikke allerede har en masse penge. Det kræver mange år og alt din tid, hvis man selv vil starte et projekt."

Hvad har været de største oplevelser for jer ved at være frivillig i GAM3 i Libanon?

”Jamen, GAM3 har givet os mange fantastiske oplevelser. Det var en ret fantastisk modtagelse vi fik – lige fra det første møde med Mac (Country Manager, red.), som satte os ind i hele showet og viste stor interesse i at have os med som en del af teamet. Det var fedt at blive værdsat, og vi var stolte over det ansvar, vi fik. Men det må være teamet, og hvor godt organisationen som, helhed fungerede, der har været en super oplevelse. Det, at der bliver sat en masse mål og krav, der faktisk bliver gennemført på grund af nogle ildsjæle, har givet os rigtig meget. De forskellige street-turnaments har også været fede at være med i. Man ser virkelig sammenholdet i hele organisationen GAM3, når børn og unge ’bonder’ på kryds og tværs af zonerne. Det er jo et af målene for GAM3. Derudover var ugen med de unge fra Danmark (Players Exchange, red) super sprød, mest fordi alle de unge og resten af crewet omkring den uge var vildt skægge at lege rundt med.”

Hvad, tror I, har været årsagerne til GAM3’s succes i Libanon?

”Der er nogle hårdtarbejdende folk i Libanon, der virkelig giver den hele armen. Så der bliver tjekket godt op på de forskellige ansvarsområder og hjulpet til, hvis det mangles. Men også fordi der ude i de forskellige områder i Beirut er en stor efterspørgsel for aktiviteter og sammenhold med engagerede folk, der gider bruge en masse energi og tid på det. Og efterspørgslen rækker ud over de zoner, der allerede har træning, så vi tror helt sikkert, at GAM3 Lebanon bare vokser, og at kun ressourcer og penge sætter grænser for hvor mange zoner, der kan komme. Desuden værdsætter de unge, der er med, virkelig GAM3, og det giver en masse positiv energi.”

Hvorfor valgte I at rejse til Libanon?

”Vi flyttede til Libanon, primært fordi vi var og er trætte af den selvfedhed, som ligger som en tung hinde om hele Danmark og resten af Vesten. Vi synes, at man i Danmark er blevet opdraget til, at ’vi kan alt bedre end andre’. Det gør det meget snæversynet og ensrettet. Vi synes, det er sørgeligt, at der er en tendens i Danmark til at fastlåse sig og være bange for forandringer, og vi ville derfor prøve at se tingene fra en lidt anden vinkel. Samtidig ville vi lære arabisk og valgte konkret Libanon på grund af kendskab til nogle personer i Beirut.”

Hvad har I lært ved at være frivillige (for GAM3) i Libanon?

”At man skal løfte i flok, og at alle er nødvendige for at få hjulet til at rulle. At tage ansvar, når der er noget, som skal ordnes. Vi har lært en masse om oprettelse og opretholdelse af en organisation. Og så har vi lært en fandens masse mere – også streetbasket. Før vi tog af sted havde vi ikke et begreb om NGO-arbejde, og vi har derfor lært meget i GAM3 Libanon, om hvordan man får det til at fungere, komme igennem med de mål, man sætter sig, og om hvordan man arbejder med de instanser, der skal hjælpe dig. Vi har nok lært, at det fandeme er hårdt arbejde at få tingene til at passe sammen, men at det kan lykkes, hvis man vil det.”

Hvordan tror I, at det I har lært i Libanon, kan bruges fremover?

”Vi vil jo gerne blive ved med at være frivillige i GAM3. Måske for en periode i Danmark, da vi lige nu er her. Så det er da godt at være sat lidt ind i det hele, selvom det helt sikkert er anderledes her. At streetkultur er vigtigt at prioritere – det er vejen frem. Men generelt, hvad vi har lært er et gåpåmod, selvom en masse ting går imod én. Det er ikke det nemmeste sted at leve, hvis man er født dér, men det er ikke ensbetydende med, at folk ikke tror på deres drømme. Tværtimod. Vi har også fået mere perspektiv på hvor mange muligheder, vi har, som man bare må udnytte til det fulde. Alle mennesker er potentielle venner, som du bare må ud på gaden for at finde. Vi har sikkert lært usandsynlig meget, men det meste er noget, man ikke lige ser selv. Så det mest direkte er vel, at vi har fået slået hul på noget arabisk, som vi helt sikkert arbejder videre på og kommer til at kunne bruge mange steder, da det er ret brugt.”